Gå til indhold
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 5% rabat på din næste ordre ! 💌
11.08.2025

Risengrød på nye måder – mere end bare julemad

Risengrød er ægte comfort food – hvad enten du spiser den med kanel og sukker eller opgraderer til risalamande med mandler og kirsebærsauce. Den vækker minder om barndom, traditioner og kolde vinterdage. ⁠En rigtig december-klassiker, men risengrød kan mere end du tror - vi giver inspiration til, hvordan du kan gøre risengrød til noget særligt året rundt!

Især om sommeren har man måske ikke lyst til klassisk risengrød - selvom det altid smager godt. I stedet for varm, tung grød med sukker og kanel, kan du også spise risengrøden kold. Du kan også bruge risengrød til meget mere end bare grød.

Især om sommeren har man måske ikke lyst til en varm, tung grød – selvom den altid smager godt. Heldigvis kan du sagtens nyde risengrød på andre måder - vi giver dig inspiration til, hvordan du kan bruge den som base i kager og desserter.


Ris som base - husk at røre godt rundt!

Det vigtigste, når du laver en god, cremet risengrød, er at vælge den rigtige type ris. Du skal bruge en kort og rund korntype – lidt som risottoris – som suger væsken godt til sig og giver en blød og fyldig konsistens. Vi bruger selv vores 5 kg økologiske grødris.

Og så er der én regel, du ikke må glemme: Rør, rør og rør! Det forhindrer, at mælken brænder på, og er nøglen til en jævn og lækker grød. Du kan bruge både sødmælk og letmælk – eller prøve med havre-, ris- eller andre plantedrikke, hvis du ønsker en plantebaseret version.


"Sticky Rice" med kokos og mango

Denne variant er måske ikke en hemmelighed blandt Thailand-fans, men den klassiske risengrød får nyt liv, hvis den laves med kokosmælk. I Sydøstasien er versionen velkendt som "sticky rice with mango", hvor mælken erstattes med kokosmælk. Toppet med friske mangostykker og kokoschips får du et resultat, der er sødt, frisk og sommerligt.


Kold risengrød med sommerfrugt

På varme sommerdage er kold risengrød en forfriskende og let måde at nyde den klassiske grød på. I stedet for klassiske kirsebær, kan du bruge frisk ananas, mandariner eller papaya som topping. Et skvæt citronsaft og måske et drys chiafrø forvandler risengrøden til en lækker, kølende dessert, der passer perfekt til solskinsdage og hyggelige sommeraftener.


Klatkager – sprøde, gyldne og fyldt med muligheder

Klatkager er også et oplagt valg – den slags restemad, som både smager nostalgi og giver plads til kreativitet, da de kan toppes med hvad end, hjertet begærer. De små pandekager er sprøde udenpå og bløde indeni, og de kan nemt laves med et par enkle ingredienser fra skabet. Bland risengrødsresterne med æg, lidt sukker, en smule mel og en knivspids salt. Steg dem gyldne på panden – og så er det bare at finde på toppings! Vi elsker dem med en skefuld mandelsmør og en håndfuld frysetørrede hindbær.

De er perfekte til brunch, eftermiddagshygge eller som dessert – og en anden lækker måde at give nyt liv til dine rester.


Triflidessert med risengrød

Den populære lagdelte dessert fra Storbritannien kan også nydes i en risengrødversion. For at lave trifli, skal du først smuldre lidt makroner i bunden af et dessertglas som det nederste lag. Læg et lag afkølet risengrød ovenpå, og rør forsigtigt grøden sammen med lidt flødeost eller yoghurt til en creme. Det næste lag kan evt. bestå af frugt, nødder, kiks eller chokolade. Herefter følger endnu et lag makroner og risengrød. Du kan toppe med kakaonibs, frugt eller nødder til slut. Mums!


Iskold Risengrød

Risengrød som is? Ja, det fungerer også virkelig godt – og smager fantastisk! Rør den færdige risengrød sammen med lidt stiftpisket fløde og sød den til efter smag. Tilsæt gerne friske bær for ekstra smag og friskhed. For lidt ekstra tekstur kan du evt. også tilføje en håndfuld soja crispies. Hæld blandingen i en form, og lad den fryse mindst natten over. Resultatet bliver en lækker, cremet is med risengrødens klassiske smag.


Risalamande – klassikeren over dem alle

Sidst men ikke mindst, har vi risalamande - den klassiske juledessert er både hyggelig, nostalgisk og en genial måde at få brugt rester af risengrøden på.
Har du ikke tid til at smutte mandler? Intet problem – vi har gjort det for dig! Brug vores blancherede mandelkerner. Vend grøden med letpisket flødeskum og vanilje, og så er du faktisk i mål.

Top med vores lækre surkirsebær – de giver den helt rigtige balance mellem sødt og syrligt og gør det hele lidt ekstra luksus. Og ja, husk den hele mandel!

Så er du klar til at give risengrødsresterne nyt liv? Uanset hvilken retning, du kaster dig ud i, er der masser af muligheder for at forvandle den klassiske julegrød til noget helt særligt!